mandag den 29. oktober 2012

I'm back og klar til halloween

Efter nogen uger med sygdom og forsvindende lidt hobby-virksomhed går det bedre her, og jeg er klar til halloween. Ikke at vi fejrer specielt meget, men jeg må indrømme at jeg faktisk godt kan lide halloween med de fine farver og den humoristiske pynt.

Jeg har lavet 3 tags som er hængt i mit troldhassel-træ sammen med noget papirpynt fra Søstrene Grene:


Og nej, vi har ikke fået husdyr. Krybene i vindueskarmen er heldigvis i plast.

Nærbillede af en af tagsene. Båndet er seam binding som er farvet med Distress ink i farven Rusty Hinge og glimmermist i farven Mimosa:


Jeg har også pyntet nogen papirposer i samme stil og puttet "treat" i dem i håb om at undgå "trick":


Papiret jeg har brugt er fra Graphic 45 mens de små billeder på to af poserne er fra iItKuPilli

I'm back and ready for halloween. We don't really celebrate but I like the colors and the funny accessorize. I have been using papers from Graphic 45 and small pictures from itKuPilli

torsdag den 11. oktober 2012

En clean and simple-oplevelse med Poppydesign

På Stempelscrapmessen for nogen uger siden var jeg også forbi standen til Vibeke Spigseth og Poppy Design, hvor PoppyGirl Yasmin reklamerede for papirblokken "Way back When". Papiret så fint ud, så jeg købte en blok.

Da jeg kom hjem begyndte papiret at leve sit eget liv på scrappebordet. Jeg har jo erklæret mig stilforvirret for længe siden, men clean and simple er en stil jeg virkelig ikke har prøvet specielt meget. Tidligere har jeg vist pyntede tændstikæsker frem, hvor jeg brugte papiret, og her kommer sandelig en til:


Min stil eller ikke - jeg fik en masse inspiration af papiret, og måtte også lave kort. Det her er nok første gang i min tid som scrapper,  at jeg ikke har sværtet en eneste milimeter af kanterne på et projekt:


Strimlerne med papir i baggrunden af snefnuggene er rester af papiret som blev brugt til tændstikæskerne, mens et af snefnuggene på kortet er stanset ud af det papir som blev til fronten på tændstikæsken over. Her skal ingenting gå til spilde.

Og så -tadaa- noget jeg aldrig troede jeg skulle opleve at lave. Et julekort i rødt og lyserødt and I love it:


På det røde kort  har jeg nu sværtet kanterne let og poststemplet med 24.12 er også mit værk. Jeg synes det passede så godt til papiret. Inde i kortet er der en lækker detalje fra papiret jeg bare må få med:


Heldigvis er blokken ikke tom endnu, så jeg skal nok få mere morsomt ud af den før jul.

Tak for at du ser!


mandag den 1. oktober 2012

Billedebonanza med chokoladeæsker

Jeg har pyntet to chokoladeæsker i weekenden. En med toffifee og en med melkehjerter. Begge er som tak for at jeg fik alle de gamle urer og urdele fra min kollegas far.

Til min kollega har jeg pyntet en æske med melkehjerter fra Freia:


Jeg kan - endnu engang - ikke huske hvor papiret og motivet kommer fra. Blomsterne er fra Wild Orchid crafts, bladene er stanset ud med die fra Tim Holtz og metalpynten er en del af skatten jeg fik.


På indsiden fandt jeg en anledning til at prøve endnu et af mine helt nye stempler fra North Star Stamps, som blev købt på messen.

Til min kollegas far pyntede jeg en toffifee-æske med ark fra til far-serien fra Pion med ure på. Det kunne ikke have været mere passende:


Det er ikke så let at se, men på klokken til venstre har jeg brugt endnu en af delene som jeg fik. Den er malet med hvid gesso, så den skulle passe til resten. Der er også et lille tandhjul over uret.

Begge to blev pakket ind i cellofan og jeg lavede et lille kort i samme stil til hver af æskerne:


Det hører med til historien at jeg ikke altid er så handy, som man skulle tro. Det var simpelthen ikke særligt let at pakke ting ind i cellofan, men med meget tape og dyb koncentration blev det til sidst fine gaver, som det var hyggeligt at give bort.