søndag den 29. juni 2014

Do they know it's christmas time?

Her kommer årets første julekort, og det er nok personlig rekord for mig.
Juliværksted kender jeg til, men jeg har faktisk aldrig lavet et julekort i juni før.

This is my first christmas card this year is and this is a new personal record for me, 
as I 've never made a christmas card this early before.




Papiret er fra Poppydesign. Doilyen er stanset ud med 
French Pastry dies fra Cheery Lynn Designs, 
og God Jul er stanset ud med en dies fra Rox Stamps

The patterned paper is from Poppydesign.
The doily is made with a doily dies from Cheery Lynn Designs,
and God jul (Merry Christmas) is made with a dies from Rox Stamps

Udfordringer/ Challenges:

Nordsalten Hobbyklubb: Utfordring #98: Alt er lov

God søndag!
Have a nice Sunday!

tirsdag den 24. juni 2014

En blomst til en blomst

På min arbejdsplads har vi nogen faste aktiviteter hvert år, 
som gennemføres for at vi skal hygge os sammen og som bidrager til et godt arbejdsmiljø.
En fast aktivitet er "Årets spire", hvor vi får frø som sås tidligt i foråret, 
og før sommerferien bedømmes våre resultater efter forskellige kriterier. 
Og det er ikke altid let at sige på forhånd, hvilke kategorier man konkurrerer i.

Vi har specielt en ildsjæl, som sørger for at dette gennemføres, og i år synes jeg,
 det var på sin plads at takke hende lidt i forbindelse med afslutningen 
på årets konkurrance, så hun fik dette kort sammen med en matchende blomst.



Det er ikke tit, at jeg har så mange blomster på mine kort, 
men denne gang skulle det bare være sådan. 

Og mine spirer? 
Ja, jeg synes selv, de var flotte, men konkurrancen var hård, 
så jeg endte med et flot diplom for årets blomsterblogger.
Diplom er diplom!

søndag den 22. juni 2014

Let's dance

Det her kort er lavet til en god kollegas runde fødselsdag. 
Hun er meget musikalsk, danser salsa og elsker generelt at danse, 
så da var inspirationen til kortet helt klar:





Inden i:


Bagsiden:


Papiret er fra Graphic 45, billedet er fundet på Pinterest 
og blomsten er fra Petaloo.
-o-
Udfordinger:
Nordsalten hobbyklubb: #98 Alt er lov
Kreativ scrapping: Utfordring 6 - Blomster
-o-

God søndag!

søndag den 15. juni 2014

Et kort der rokker - til en god kollega.

Jeg tror, at jeg har skrevet om inspiration før. 
Altså det der med at man ser noget og tænker, at det vil jeg også prøve, 
og når man så går igang, bliver resultatet helt anderledes end udgangspunktet.

På Papirdesigns blog så jeg et sjovt og fint kort med et 
stempeltryk af en spinderok og teksten: du rokker. 
Kortet er lavet af Hilde Røisehagen, og hvis du vil se kortet, finder du det her
Da så en af mine gode kollegaer inviterede til 50 år fødselsdag, 
ville jeg bruge ideen til et kort til hende.

Men jeg havde jo ikke det samme stempeltryk, 
så jeg gik på jagt på nettet og fandt et fantastisk billede som kunne passe, 
og så blev mit kort sådan her:


Altså kraftigt inspireret men alligevel et kort helt i min stil.


Indeni måtte det markeres, at det var til en jubilant:


Papiret er en blanding af Graphic 45 og Crate paper.

Takk for at du ser og god søndag!

mandag den 2. juni 2014

Et babykort

Efter gårsdagens grublinger omkring børnekort og hvilke farver som passer til hvem, 
så var jeg blevet inspireret til at lave (endnu) et unisex babykort.
Altså et kort som kan passe både til pigebabyer og drengebabyer.
Det blev et enkelt kort med papir fra Graphic 45 og i friske, retro-agtige farver.


Inde på skrivefeltet har jeg to enamel dots i gult, fordi  
jeg havde lyst til at det gule fra forsiden skulle gå igen 
et andet sted på kortet.


Jeg deltager i:

Kort o Mania: #109 Anything goes/Alt går
Card and Scrap: Udf. #77 Clean and Simple

God mandag!

søndag den 1. juni 2014

Drengekort, pigekort eller babykort?

For nogen dage siden var der en artikel og en afstemning om kønsstereotypier 
indenfor scrapbooking på The Paper Crafting.
Som kønssociolog er det et tema, jeg er optaget af og har tænkt en del på. 
På samme måde som i butikker med børnetøj eller legesager er scrapbookingen
 meget lyserød for piger og lyseblå for drenge. Jeg er ikke specielt glad for 
nogen af de to farver, og jeg er meget imod den inddeling i kønsstereotypier, 
som børn udsættes for fra de er helt små.

Men altså, så ville jeg lave nogen babykort og købte et ark med digitale 
babybilleder på nettet. På flere af billederne var der både lyseblåt og lyserødt, 
så med artiklen fra The Paper Crafting i tankerne bestemte jeg, 
at jeg ville lave et kort med begge farverne, og at kortet så kunne
 være en slags unisex. Altså et kort som kunne bruges 
både til pigebabyer og drengebabyer.

Da jeg så gik igang, kunne jeg alligevel mærke, at jeg havde lidt modvilje imod 
at have for meget rosa på kortet, for det skulle jo kunne passe til en dreng. 
Jeg opdagede med andre ord, at jeg på en måde deler den der 
pigefarve/drengefarve-tænkning og blev rimelig forfærdet over mig selv. 
 Det føles jo næsten som om, at det at bruge lyserødt til en dreng 
ville kunne skade hans maskulinitet eller seksualitet.
Og det er virkelig ikke noget jeg står for...sådan egentlig.

Derfor har jeg tænkt at prøve, at lave mere unisex-kort for fremtiden. 
I hvert fald til børn. Jeg vil prøve at undgå lyserødt/-blåt 
(som jo uanset er to farver, jeg ikke er så optaget af) og hellere satse på andre farver.

Og så var det mit kort da:




Hvad synes I?

Er det et drengekort, et pigekort eller simpelthen bare et tuttenuttet babykort?

Jeg tager gerne imod indspil :-)