søndag den 12. juli 2015

En lille sommerhilsen

Denne her gang har jeg lavet en lille sommerhilsen, 
hvor jeg har pyntet en aflang pakke servietter  
fra Kremmerhuset. 


Den er lavet til juli-grublis hos Scrappelyst,
hvor man skal lade sig inspirere af dette billede til et 
eller andet scrappeprojekt:


Jeg blev først inspireret af farverne. Jeg kom 
umiddelbart til at tænke på de gule servietter, jeg har 
haft liggende i påvente af et passende projekt, men 
jeg har både grøn, turkis og blå med også. 

Da jeg var næsten færdig med at pynte, viste det sig, 
at det også passede med en lille fugl på pakken.
Så jeg er altså blevet inspireret af flere ting i billedet.

Det er dejlig at blive inspirert, og jeg glæder mig 
til at se, hvad andre laver med samme udgangspunkt.

Jeg må også nævne, at det er tydeligt, at jeg er vild med det 
turkise papir med prikkerne fra Inkido.
Det har været med på mine 3-4 sidste projekter,
Så næste udfordring er at lave noget uden det.

Fortsat god søndag!

lørdag den 11. juli 2015

En sommerlig tag

Jeg har desværre problemer med en skulder og får ikke scrappet specielt meget
nu i sommer. Derfor hyggede jeg mig også meget med 
at lave denne tag. Den er lavet til en venindes fødselsdag og
endte med at hænge på en vinflaske.


Udfordringer:

Scrappelyst: # juli - Tag

Fortsat god sommer!

torsdag den 18. juni 2015

Kort til Erle

I dag har jeg hygget med en ganske ny og meget skøn baby, 
og hun og forældrene skulle selvfølgelig have et kort.


Kortet er meget inspireret af Lenas lækre kort her.
Papiret er fra Crate Paper og bamsen er fra Wycinanka.

- o -
Udfordringer:
- o  -

Tak for at du ser!

søndag den 14. juni 2015

Pyntet Toblerone med mål

Her i det sidste har jeg set rigtigt mange film lavet 
af designere for Stampin up. De laver tit ganske enkle men 
lækre smågaver, og de er meget inspirerende. Desværre shipper 
de ikke til Norge, men derfor kan man da godt lade sig inspirere, 
og det har jeg gjort her.

Jeg har lavet en enkel indpakning til 50 grams Toblerone, 
og har lyst til at dele den. Jeg har faktisk lavet to 
- en til jul og en til en generel opmuntring.
Her er mulighederne uendelige.


Jeg har brugt stempel fra henholdsvis Norsk stempelblad 
og North star stamps. Både træpynt og bånd er fra Nille.


Den er som sagt helt enkel med åbne ender.



 Hvis nogen skulle have lyst til at prøve selv, 
kommer målene her. Når man scorer og folder er det vigtigt, 
at siderne er 3 cm lange, ellers bliver det for trangt. 



Jeg har brugt wonder tape fra Ranger til 
at lime med. For det holder bedst under pres, og der 
vil være noget pres på pakken, ellers holder 
chokoladen sig ikke i hylsteret. 
Jeg har også erfaret, at det er lettest at samle den 
med Tobleronen i - altså at folde den rundt 
om chokoladen, når det skal limes. Så er
man sikker på at få noget som passer.

- o -

Udfordring


- o -

Tak for at du ser og god søndag!

søndag den 7. juni 2015

Kakemons - en LO

Jeg laver mest LO-er til venners børn, så da viser jeg dem ikke ofte 
frem her på bloggen. Det er ikke min opgave at distribuere andres børn på nettet.
MEN nu har jeg haft en lille LO-pause og da jeg endelig kom igang igen, så 
havde jeg det så sjovt med mixed media, at jeg har lyst til at dele det her.







Jeg har slået mig løs med Gesso, strukturmaling, 
distress paint, stenciler og stempler. Stemplerne er 
fra Dyan Reavely og My Minds Eye.

Tak for at du ser!

tirsdag den 2. juni 2015

Kort fra det romantiske hjørne

Det har vist ikke sket før, at jeg har lavet et kort til fem udfordringer samtidig.
Men en gang skal jo være den første, og denne gang stemte inspirationen.





Udfordringer:

Papirplaneten# Juni - Alt er tilladt

Vintageudfordring# 103 - skrift
Der er skrift på mønsterarket i udgangspunktet,
men jeg har i tillæg stempelet det med et tekststempel.
"Til Brudeparet" fra Papirdesign ser også ud som håndskrift.

De tre ovaler er stanset ud med en die fra Die-namics, 
som også laver en kant med falske søm.
Min nye favoritdie!


Hobbygarasjen: # 26 - Bingo med ord
Første række lodret: Blomster (jeg har ni - det sker heller 
ikke så tit på mine kort), lag på lag og perler.


søndag den 31. maj 2015

Et babykort

Det er ikke alt man laver, som man bliver lige tilfreds med selv.
Det her babykort har stået på hylden i nogen dage, 
for jeg er ikke rigtigt blevet ven med det.

Men nu har jeg alligevel bestemt mig for, 
at det er klar til at blive vist frem.

Papiret er fra Maja Design og bamsen er fra Wycinanka.

Papirlosjen har en udfordring nu i maj, som hedder 
og den deltager jeg i, for jeg tror, at bamser/kosedyr
er vigtige i mange barndomsminder.

Fortsatt god søndag!

onsdag den 27. maj 2015

Om ægte kærlighed

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er en stilforvirret 
scrapper, og her kommer endnu et bevis.

Efter det farvestærke kort med en stripper på har jeg 
nemlig lavet et dæmpet og sødt bryllupskort.


Papiret er fra Maja design og Pion Design.
Stemplet er fra Papirdesign, og de to ovaler med "stiches" 
er lavet med dies fra Die-Namics.

Udfordring:
Papirplaneten: Mai-utfordring - Bryllup

mandag den 25. maj 2015

Burlesque

I dag havde jeg egentlig planer om at lave julekort, men jeg
 kiggede en ekstra gang i bunken med mønsterark, og 
så gik inspirationen i et helt anden retning. For man
kan næsten ikke komme længere fra jul end Burlesque.

Jeg er klar over, at der ikke nødvendigvis er mange aktuelle 
modtagere til et kort med en burlesque stripper på, 
men jeg synes, at dette billede af Dita von Teese er helt vildt flot, 
så da blev det dagens motiv.


Motivet er fundet på Pinterest, og papirene er fra Authentique.
De lyserøde dotter er fra Papirdesign.


Udfordring:
Scrappelyst: Mai - Palette #9

mandag den 18. maj 2015

Konfirmation #2

Her kommer (for-)årets andet konfirmationskort. 
Denne gang til en Anders.

Motivet er fundet på Pinterest, og jeg er blevet så glad for det, 
at jeg efterhånden har brugt det nogen par gange.
Papiret er fra Maja Design og Inkido.



Sådan ser kortet ud inden i. Den lille firkant på venstre side 
er en enkel lomme til at stikke pengegaven i.


Udfordringer:
Kreativ Scrapping Blogg: # 5 - Vår

tirsdag den 5. maj 2015

Tillykke til konfirmanden

Så er det forår og tiden for konfirmationer, og denne gang vil jeg 
vise et kort til en konfirmand med mange interesser. En af dem er skisport, 
og det brugte jeg som tema for kortet.


Motivet er fundet på Pinterest, og papiret er fra Authentique.

Udfordringer:
Card and Scrap: # 96 - Lav et drengekort
Kreativ Scrapping: # 5 - Vår


søndag den 12. april 2015

Fra køkkenudstyr til pynt

For et halvt år siden købte jeg en pakke med 20 kageforme 
på et loppemarked. Nu var det på tide at bruge dem til noget fornuftigt, 
og da mener jeg ikke til at bage med :-)

Det havde nok været klogt at købe nogen 
helt nye, for disse skulle have en god vask, før de kunne bruges. 
Men hey - det er da ægte genbrug!
Efter vasken malede jeg dem i nogen runder med 
Distress Paint i farverne Picket fence og Broken China.
Og så blev de pyntet med et skønt motiv, blonder, perler og blomster.

Alle er blevet forskellige, og her kommer to af dem:


Den første har osteklud i bunden og er kantet 
med perlebånd og blonde.

Den næste har fået et lag med grovkornet strukturpaste i kanten, 
så det ser ud som sne eller is. Her er der i tillæg 
pyntet med osteklud, som er fæstet med Claudine Hellmuths 
Multi-medium (mat). Den fungerede supergodt til dette formål,
for man kan næsten ikke se den, når den er tør.


Her kommer lige et billede bagfra, så man rigtigt kan se 
effekten af den grove strukturpaste.


Det viste sig undervejs, at min kære CropAdile kan lave 
huller i metal. Så den er brugt til at lave huller til ophænget.

Jeg deltager i følgende

Udfordringer:
Vintage utfordring: # 99 - Bruk perler

God søndag!

lørdag den 11. april 2015

Craft gone crazy

Jeg vil bare dele et øjebliksbillede fra min scrappeplads.
Det er ikke tit, at det (altså jeg) roder  meget undervejs,
men idag lever jeg op til mit blognavn.


Jeg kan afsløre at stilen er vintage her idag, 
og jeg mistænker, at det kan være grunden til kaoset.

Ha en dejlig lørdag!

torsdag den 9. april 2015

Samme mand - nyt kort.

Jeg blev så inspireret af den unge mand på 
forrige kort, at han kommer en gang til her.
Denne gang har jeg printet ham ud i sepia 
og gjort motivet rundt. Papiret er fortsatt 
fra TPC Studios og Melissa Francis.



Udfordring:

Kort O Mania: # 127 - Anything goes


mandag den 6. april 2015

Herrekort

Efter alle de lyserøde kort er det på tide med et herrekort.
Motivet er fundet på Pinterest, og siden herren på billedet 
er ganske ung, kan det godt hænde, 
at kortet ender som konfirmationskort.


Papiret er fra Melissa Frances og TPC Studio,
mens metalpyntn er fra Prima og Tim Holtz.

Udfordring:
Kort o Mania: # 127 - Anything goes

mandag den 30. marts 2015

Enkelt og lyserødt

Jeg er vist ind i en stime, for her kommer mit tredje 
lyserøde kort på en måned.
Det sker ikke så tit!

Det er et helt enkelt kort lavet af restepapir.
Chipboarden er fra Crate Paper.




Tak for at du ser!

søndag den 29. marts 2015

Eventyrlig/ Adventure

Dette motiv har jeg fundet på Pinterest (ophav ukendt), 
og det er af typen, som får mit hjerte til at banke lidt ekstra.
For det må da være et eventyr at hænge højt over byen i en trapez 
- iført et fantastisk outfit.


Motivet er printet ud på kartong i farven Walnutt Cream, 
så det ser ud som et maleri. Alt papiret
og den runde metalbrad er fra Graphic 45.
Den lækre metalswirl er fra Korthobby.no


Udfordringer/ Challenges:
Scrapping.no: Påskeutfordring #7 - scrapp et eventyr.
Crafty Calendar Challenge: # March - Add some metal

God søndag!

søndag den 22. marts 2015

Påskekort #2

Jeg havde jo som scrappenytårsforsæt (hvis det i det hele taget er et ord) 
at lave kort i andre formater end 15 x 15 cm. 
Så denne gang har jeg prøvet med et kort på 12 x 12 cm.


Motivet er hentet fra en kortudfordring inde på scrapping.no.
Det gule papir er fra Papirdesign, mens det lyserøde 
er fra  Authentique.


Blomsterne er fra Wild Orchid Craft.

- o -

Jeg deltager i følgende udfordringer:
Scrapping.no: Kortutfordring med motiv
Card and scrap: #93 - Lag på lag

- o -

God søndag allesammen!

lørdag den 21. marts 2015

Påskekort

Jeg plejer ikke at have så meget tekst på mine kort. De færreste af 
mine kort i løbet af året er lavet til et bestemt formål, 
og uden tekst har de flere brugsområder.

Så hvis man ser lidt stort på papiret med æg på, kan mit 
næste kort altså både være et påskekort, et forårskort 
eller et kort til nogen som bare godt kan 
lide harer og kaniner.


Papir og motiv er fra Authentique, 
og jeg bliver bare så glad af farverne.


Den lyserøde ressinblomst er fra Søstrene Grene, 
den grønne blomst er fra Wild Orchid craft,
 og den grønne knap er fra MME.
Bladranken er lavet med en Tim Holtz-die.

Udfordringer:
Kort o mania: #126 - Påske
Papirlosjen: # Påskeutfordring

lørdag den 28. februar 2015

Hurra

Denne gang har jeg lavet et børnekort i friske farver.



I sædvanlig  stil kan jeg ikke huske, hvor det grønne papir 
kommer fra, men det turkise papir er fra Authentique. 
Det turkise papir er blevet stemplet med et tekststempel 
med både hvidt og turkist ink. Det har i tillæg fået nogen 
solide splatter med Glimmer glaze i farven Olive Green.



Roboten i chipboard er fra Wycinanka, 
og jeg har sværtet den lidt brun i kanterne.

Jeg deltager i:

Nordsalten Hobbyklubb: #111 - Barn vil også ha kort



søndag den 22. februar 2015

Small Easter Boxes

I got very inspired by Lenas small and very lovely boxes and 
wanted to make some myself for Easter.
Both Lena and I used Andreas tutorial.






The boxes are made with Kraft, as I'm really 
into that right now. The patterned paper is from Authentique.
The stamps used are from Kaboks and imaginisce


And then all three together.

Challenges:
Brown Sugar Challenge Blog: # 134 - Boxes, bags or tags
The Paper Shelter Challenge Blog: # 191 - Animal Magic

Thanks for stopping by!

lørdag den 21. februar 2015

Ingenting siger jul som....pingviner?

Jeg indrømmer det gerne: jeg er svag for pingviner!

Så jeg kunne ikke modstå det her stempel fra Stampendous, 
da jeg så det. Man forbinder måske ikke ofte jul og pingviner,
men sådan blev det.


Den opmærksomme vil også se, at der er et hint af farve på motivet.
Jeg er jo ingen farvelægger, men af og til kommer penselen altså frem.

Papiret er fra Poppy Design og tekststemplet er fra
Norsk stempelblad AS.

- o -

Udfordringer:
Scandinavia Paper Fun: # Februar - Alt er lov.

- o -

Nu lover jeg, at jeg ikke skal vise frem flere julekort
......før tidligst i juli.


søndag den 15. februar 2015

You have my heart

Her kommer endnu et kort, som er lavet til Valentines day.
Både papir og motiv er fra Authentique.



Udfordringer:
Card and Scrap: # 91 - Alt er tilladt

lørdag den 14. februar 2015

Happy Valentines day!

I dag fejres romantikken, og jeg har lavet 
nogen søde, små hilsner til Valentines day.



Inden i dem har jeg lyserøde slikkepinde. 
På norsk hedder det jo kærlighed på pind, noget som klinger
meget bedre i forbindelse med netop dette projekt :-)

Papiret er fra Authentique og hjerte med scallopkant 
er lavet med en die fra QuicKutz.

Udfordringer:
Hobbygarasjens utfordringsblogg: # 22 - Bruk hjerte
Kreativ Scrapping bloggen: # 2 - Kjærlighet

tirsdag den 10. februar 2015

Bare til dig

Her hos mig bærer kortproduktionen præg af, at Valentines day nærmer sig.
Næste kort er et scraplift af et kort, jeg har set på Pinterest.

Det er ikke tit, jeg laver kort som ligner originalen så meget,
men ideen her var så sød, at jeg måtte prøve.
Det viste sig at være et skrækkeligt pillearbejde med 
alle de små hjerter, så jeg kommer nok ikke til at lave flere af samme kort.




Stemplet er fra KaBoks, og de små hjerter er lavet med restepapir i 
passende farver og en punch fra Martha Stewart.


Inde i kortet nederst på skrivefeltet har jeg placeret de tre hjerter 
som ligesom er fjernet fra forsiden for at give plads til stemplet.

Tak for at du ser!